Diskrimination rammer mennesker – også i Nordjylland

En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at seks ud af ti mennesker med en psykiatrisk diagnose oplever diskrimination.

Det er ikke bare tal i en rapport – det er vores naboer, kolleger og unge i vores egne familier. Når så mange oplever at blive mødt med mistillid eller fordomme, er det et problem, vi skal tage alvorligt.

Diskriminationen viser sig især på arbejdspladsen, i mødet med jobcentret og i sundhedsvæsenet. Mange fortæller, at de mister ansvar, bliver talt ned til eller ikke bliver taget seriøst, når de søger hjælp – også for fysiske sygdomme. Og mere end 60 procent skjuler deres diagnose af frygt for, hvordan de vil blive mødt. Det er både urimeligt og farligt, for konsekvensen kan være, at mennesker undlader at søge hjælp. I yderste fald kan det koste liv.

Her i Nordjylland har vi stolte traditioner for fællesskab og sammenhold. Dem skal vi bruge til at gøre op med tabu og diskrimination. Psykisk sygdom er ikke en personlig fiasko, men en del af livet for mange. Ligesom vi støtter naboen med et brækket ben, skal vi også stå skulder ved skulder med den, der kæmper med angst, depression eller skizofreni.

Så er vi i gang ude på vores indsamlingsrute for #RedBarnet. Vejret er godt og humøret er højt! Kommer der ikke en indsamler forbi hos dig i
dag, kan du støtte min indsamling via MobilePay nr: 64061 og skrive mit indsamler-nummer 136897 i kommentarfeltet. Hver en krone tæller. På forhånd tusind tak! https://rb2.dk/ae8b7a

AI i sundhedsvæsenet – muligheder og faldgruber

Region Nordjylland har allerede ni forskellige AI-løsninger i gang. Det viser, at teknologien for alvor er på vej ind i sundhedsvæsenet. Men hvad betyder det egentlig for patienter og personale?

AI kan noget, mennesker ikke kan i samme tempo: analysere store mængder data lynhurtigt. Det kan være billeder fra scanninger, blodprøver eller mønstre i journaler. Når teknologien bruges rigtigt, kan den hjælpe læger og sygeplejersker til hurtigere at stille en præcis diagnose og frigive tid til det, der er vigtigst – mødet med patienten.

Der ligger også store perspektiver i at bruge AI til at forudsige, hvor presset på hospitalerne bliver størst, eller hvilke patienter der er i risiko for at blive genindlagt. Det giver mulighed for bedre planlægning og mere målrettet forebyggelse.

Men der er udfordringer. AI bygger på de data, den fodres med – og hvis data er mangelfulde eller skæve, kan systemet give forkerte svar. Mange løsninger fungerer som “black boxes”, hvor hverken læger eller patienter helt kan gennemskue, hvorfor en anbefaling ser ud, som den gør. Og så er der de helt centrale spørgsmål om datasikkerhed og etik. Sundhedsdata er noget af det mest følsomme, vi har, og her må der ikke slækkes på kravene.

For mig er konklusionen klar: AI skal bruges klogt. Teknologien må aldrig erstatte menneskelig dømmekraft, men den kan blive et stærkt redskab til at mindske ventetider, skabe mere ens behandling og frigive ressourcer til patienterne.

Debatindlæg bragt I Nordjyske Stiftstidende den 25. August 2025

Af Kandidat Morten Nørgaard Hald (V) til Regionsrådsvalget 2025, Vestskoven 54, Brønderslev

FLERE BØRN - MERE LIV I NORDJYLLAND

Der er vist ikke mange, der længere tror på, at det er storken, der kommer med de små børn. Men vi ved alle, at fødselstallet er faldende, og at vi bliver flere ældre. Alle taler om det – men hvem gør noget ved det?

Det er naturligvis en privatsag, om man ønsker at få børn, hvor mange og hvornår. Men faktum er, at stadigt flere kvinder får deres første barn i 30’erne, hvor man i 60 erne var 23 år. Det er forståeligt – man skal have uddannelse, job og finde den rette partner først. Jeg kender det selv, for jeg blev far første gang som 37-årig.

Faktum er, at Region Nordjylland bruger 15 mio. kr på fertilitetsbehandling i 2025. For mange lykkes det desværre ikke, og bag de mislykkede forsøg står ikke kun parret, men også bedsteforældre og venner, der håber på en familieforøgelse.

Faktum er også, at vi i dag ikke kan reproducere os selv. Der bliver født færre børn, end der dør. Indvandring har hjulpet os, men hvis vi vil bevare vores levestandard og holde liv i lokalsamfund og byer, så skal der mere gang på fødegangen.

Jeg foreslår derfor, at vi henter inspiration fra Holland, hvor man har tilbudt unge mænd og kvinder et frivilligt fertilitetstjek. Det giver den enkelte viden om muligheder og begrænsninger i god tid – og kan betyde, at nogle vælger at få børn lidt tidligere i livet, f.eks. under studietiden.

Selvfølgelig rejser det også spørgsmål, der rækker ud over Region Nordjyllands ansvarsområde – som billigere pasning, bedre orlovsmuligheder og sikring af karrieren under barsel. Men hvis vi vil fortsætte udviklingen af Nordjylland og vores fremtid,
så må vi turde tage debatten om, hvordan vi igen får flere børn.

Jeg foreslår vi starter med at tilbyde muligheden for at få tjekket sin fertilitet, så vi kan på mere liv på fødegangene i Region Nordjylland.