Når hænderne mangler - og tiden løber
Debatindlæg sendt til Nordsøposten 24. Oktober 2025
Når hænderne mangler – og tiden løber
Der er inden for en ganske kort årrække udsigt til en svimlende mangel på arbejdskraft i stort set alle brancher – og det gælder i høj grad inden for sundhedsområdet. Det er efterhånden almen viden, men uanset hvor meget emnet debatteres, så løser det sig ikke uden konkret handling.
Der er inden for en ganske kort årrække udsigt til en svimlende mangel på arbejdskraft i stort set alle brancher – og det gælder i høj grad inden for sundhedsområdet. Det er efterhånden almen viden, men uanset hvor meget emnet debatteres, så løser det sig ikke uden konkret handling.
Kommunerne står – i samarbejde med regionerne – over for at skulle gennemføre den nye sundhedsreform. Reformen har et klart mål: et mere sammenhængende sundhedsvæsen og et mere værdigt liv for borgerne. Men det kommer ikke af sig selv.
Når de nyvalgte kommunalbestyrelser og regionsråd tiltræder i 2026, venter der et kæmpe arbejde – også for de administrative medarbejdere og de mange it-professionelle, der skal få det hele til at fungere i praksis.
En af forudsætningerne for, at det bliver lettere for borgerne at være patient, er, at de it-systemer, som personalet bruger til at journalisere og dele oplysninger, faktisk kan tale ordentligt sammen. Det gør de ikke altid i dag – men der arbejdes på det. Og det er vigtigt. For data og digitale løsninger rummer enorme muligheder: både for at bruge skattekronerne klogere og for at give bedre behandling gennem ny indsigt.
Jeg talte for nylig med en pensioneret sygeplejerske, der fortalte, at hun i 1960 kunne nå dobbelt så mange patienter som i dag – simpelthen fordi hun brugte mindre tid på at dokumentere. Det siger noget om, hvor meget registrering og kontrol er vokset. Men vi skal også huske, at sundhedsvæsenet siden da har taget syvmileskridt, og at kompleksiteten i behandlingerne er langt større i dag.
Alligevel mener jeg, at tiden er kommet til et opgør med de tidskrævende arbejdsgange, som personalet skal bruge på registrering – og som stjæler tid fra borgerne. På den ene side vil vi skabe det bedste sundhedsvæsen for borgerne, men på den anden side binder vi personalet med krav og systemer, der får mange til at forlade faget – netop nu, hvor vi mangler dem mest.
For mig at se ligger der en gylden middelvej: Vi skal kræve, at der udvikles mere effektive it-systemer, der gør det hurtigere og smartere at journalisere. Samtidig skal vi tage et servicetjek af arbejdsgangene, så vi får frigivet tid til kerneopgaven – mennesket.
Vi bør desuden ændre fokus. I stedet for blot at opstille krav til dokumentation bør vi opstille mål for, hvor meget tid journaliseringen må tage. It-leverandørerne skal konkurrere på, hvilke systemer der er mest tidsbesparende og brugervenlige for personalet.
Kun på den måde kan vi fastholde de dygtige medarbejdere – og sikre, at vi også i fremtiden har hænder nok i hele sundhedsvæsenet.
En af forudsætningerne for, at det bliver lettere for borgerne at være patient, er, at de it-systemer, som personalet bruger til at journalisere og dele oplysninger, faktisk kan tale ordentligt sammen. Det gør de ikke altid i dag – men der arbejdes på det. Og det er vigtigt. For data og digitale løsninger rummer enorme muligheder: både for at bruge skattekronerne klogere og for at give bedre behandling gennem ny indsigt.
Jeg talte for nylig med en pensioneret sygeplejerske, der fortalte, at hun i 1960 kunne nå dobbelt så mange patienter som i dag – simpelthen fordi hun brugte mindre tid på at dokumentere. Det siger noget om, hvor meget registrering og kontrol er vokset. Men vi skal også huske, at sundhedsvæsenet siden da har taget syvmileskridt, og at kompleksiteten i behandlingerne er langt større i dag.
Alligevel mener jeg, at tiden er kommet til et opgør med de tidskrævende arbejdsgange, som personalet skal bruge på registrering – og som stjæler tid fra borgerne. På den ene side vil vi skabe det bedste sundhedsvæsen for borgerne, men på den anden side binder vi personalet med krav og systemer, der får mange til at forlade faget – netop nu, hvor vi mangler dem mest.
For mig at se ligger der en gylden middelvej: Vi skal kræve, at der udvikles mere effektive it-systemer, der gør det hurtigere og smartere at journalisere. Samtidig skal vi tage et servicetjek af arbejdsgangene, så vi får frigivet tid til kerneopgaven – mennesket.
Vi bør desuden ændre fokus. I stedet for blot at opstille krav til dokumentation bør vi opstille mål for, hvor meget tid journaliseringen må tage. It-leverandørerne skal konkurrere på, hvilke systemer der er mest tidsbesparende og brugervenlige for personalet.
Kun på den måde kan vi fastholde de dygtige medarbejdere – og sikre, at vi også i fremtiden har hænder nok i hele sundhedsvæsenet.
