Historie - Jørgen Hald
Min interesse for politik
Jeg har fra barns ben interesseret mig for politik. I hjemmet på Hallund kær imellem Hallund og Klokkerholm læste jeg aviser og fulgte ivrigt med tv-avisen og tv-aktuelt - fra dengang der kun var én tv-kanal og der blev sendt i sort-hvid.
Årsagen var blandt andet at min far fortalte han var opkaldt efter sin onkel - Jørgen Nielsen Hald - eller bare Jørgen Hald.
Jørgen Hald - medlem af Landstinget
Jørgen Hald var født i 1854 og var det Radikale Venstres allerførste landsformand (partiformand) efter partiets stiftelse i 1905 . Han ledede partiets landsorganisation fra 1905 til 1916 og spillede en central rolle i partiets tidlige år. Hald har ingen nuværende rolle i partiet, da han døde i 1947.
Som historisk figur er han dog kendt for at have stået i spidsen for Det Radikale Venstre i dets formative fase og formede partiets retning i årene efter dets stiftelse.
Som historisk figur er han dog kendt for at have stået i spidsen for Det Radikale Venstre i dets formative fase og formede partiets retning i årene efter dets stiftelse.

Jørgen Hald - Landstingsmand (1854-1947), og det Radikale Venstres første landsformand.
Politiske mærkesager
Som partileder var Jørgen Hald med til at formulere og fremme Det Radikale Venstres politiske program fra starten. Nedrustning og neutralitet: Partiet – med Hald som formand – krævede, at Danmark skulle erklæres “vedvarende neutralt” og at militærudgifterne blev sænket markant . Demokratiske reformer: Hald stod bag krav om udvidet demokrati, herunder afskaffelse af privilegeret valgret til Landstinget og fuld stemmeret til kvinder samt tjenestefolk og fattighjælpsmodtagere – reformer, der banede vej for kvinders politiske rettigheder (indført i 1915, mens Jørgen Hald var aktiv). Sociale og økonomiske reformer: Han gik ind for en mere lighedsskabende skattepolitik, inspireret af tanken om grundskyld (skat på jordværdier), samt generelle socialpolitiske tiltag for at mindske økonomisk ulighed . Desuden arbejdede Jørgen Hald for småkårsfolk og landboer; han var engageret i husmændenes sag og medvirkede til initiativer som udstykning af godser til mindre landbrug . Samlet set var Jørgen Halds mærkesager præget af socialliberale værdier: international fredspolitik, demokratisering og sociale reformer.
Tidligere erfaring
Jørgen Halds baggrund og erhvervserfaring gav ham et jordnært perspektiv i politik. Han begyndte sin karriere som lærer i sin ungdom (ca. 1870-1875) . Siden blev han landmand (gårdejer) og drev landbrug første gang 1875-1880, derefter virkede han som landkøbmand (handel med landbrugsvarer) 1880-1889, hvorefter han igen var gårdejer fra 1889 og helt frem til 1924 . Hald ejede gården Hugdrup ved Dybvad i Vendsyssel, hvor han boede størstedelen af sit liv . Udover sit arbejde som landmand var han dybt involveret i lokalsamfundet: Han sad i bestyrelsen for den lokale sparekasse (Sognesparekassen) fra 1894 til 1903 , og han var kasserer for en udstykningsforening i Hjørring Amt (oprettet 1910) der arbejdede for at fordele jord til husmænd . Disse erfaringer – som både uddeler, landmand og økonomisk administrator – rustede ham til at forstå både økonomiske og sociale spørgsmål, hvilket prægede hans politiske virke.
Uddannelsesmæssig baggrund
Jørgen Hald havde ingen lang akademisk uddannelse. Han modtog privat undervisning som ung (1868-1870) og arbejdede herefter nogle år som lærer . Derfra gik han over til at drive landbrug og handel. Halds “uddannelse” var således primært praktisk: Erfaringerne fra skolen som underviser og fra driften af sin gård og handelsvirksomhed gav ham en pragmatisk indsigt. Denne praktiske baggrund var typisk for flere af de tidlige radikale profiler – partiet blev i samtiden betragtet som et parti af bl.a. husmænd og lærere . Selvom Jørgen Hald ikke havde en formel højere uddannelse, blev han anset for at være en vidende og oplyst person inden for sit felt , og han bragte denne realkompetence ind i sit politiske arbejde.
Udtalelser og debatindlæg
Der findes kun få nedskrevne citater fra Jørgen Hald i dag, men hans politiske holdninger kom tydeligt til udtryk gennem hans virke. Hald var kendt som en af “de oprørske vendelboer” – den gruppe af nordjyske Venstre-folk, der efter Systemskiftet i 1901 gjorde oprør mod partiets ledelse og dannede grundlag for det radikale parti . Som ledende skikkelse i denne opposition argumenterede Jørgen Hald ivrigt imod den konservative forsvarspolitik og for en mere fredsorienteret linje. I debatindlæg og møder fremhævede han behovet for social retfærdighed og demokratiske reformer, helt i tråd med partiprogrammet han var med til at udforme. Politisk engagement: Ifølge samtidige kilder var politik “hans hovedinteresse”, og han arbejdede uselvisk for sagen . Han deltog aktivt i offentlige møder og diskussioner, særligt i Vendsyssel hvor han var en respekteret stemme. Selvom konkrete avisindlæg fra Hald kan være svære at opspore i dag, er det klart, at hans idéer kom til udtryk gennem hans organisatoriske arbejde og de taler og indlæg, han holdt som partileder. Halds navn var et kendt navn, især i Vendsyssel, hvor mange huskede ham for hans store engagement i radikal politik og lokale sager.
Valg og offentlige hverv
Opstilling og valg: Jørgen Hald forsøgte sig i politik gennem opstilling til parlamentet. Ved folketingsvalget i 1909 (Frederikshavn-kredsen) udfordrede han den siddende Venstre-mand Hans Madsen, men Jørgen Hald opnåede ikke valg. Han fik kun støtte fra det radikale mindretal af vælgere (primært husmænd og nogle få radikale/socialister i købstaden), mens modkandidaten Madsen vandt komfortabelt . Landstingsmedlem: Senere gjorde Jørgen Hald politisk karriere i Landstinget (datidens “førstekammer”). Han blev medlem af Landstinget i 1914 og repræsenterede Det Radikale Venstre der indtil 1920 . I Landstinget var han med til at præge lovgivningen under Første Verdenskrig, bl.a. mens grundlovsreformen 1915 blev til, hvilket var i tråd med de demokratiske reformmål, han stod for. Lokale hverv: Jørgen Hald sad ikke i kommunalbestyrelse eller amtsråd, så vidt kilderne viser – han koncentrerede sin indsats om partiorganisationen og økonomiske bestyrelser. Udover de nævnte roller som sparekassebestyrelsesmedlem og formand/kasserer for forskellige foreninger, var han også medlem af Jernbanerådet (det statslige organ for jernbaner) fra 1915 og havde tillidsposter i forbindelse med egnens jernbaner og Overformynderiets lån for Hjørring Amt . Disse tillidshverv vidner om, at Jørgen Hald var en betroet person i både politik og lokalsamfund. Han trak sig gradvist tilbage fra offentlige poster omkring 1920’erne og levede sine sidste år i Dybvad. Jørgen Halds politiske liv er et eksempel på en agrarleder, der gik fra lokal aktivisme til at blive partiformand og landspolitiker, drevet af et ønske om at reformere samfundet i en socialliberal retning.
Gift med Karen Larsen
I privatlivet mistede han sin kone og fik senere konstateret kræft. Derfor blev han indlagt på Finsens instituttet i København, hvor han mødte sygeplejersken Karen Larsen som senere blev hans anden kone.
Efter Jørgen Hald var erklæret rask flyttede parret tilbage til Dybvad. I følge overleveringen i familien, så var Karen - nu Hald overlevende sygeplejerske på passagerskibet Titanic, hvilket er bekræftet af efterkommere af Jørgen Hald.
Kilder
Dansk Kirkegårdsindeks
Det Radikale Venstres Partihistorie
Folkevalgte.dk
Gyldendalogpolitikensdanmarkshistorie
Kraks blå bog
Wikipedia