Som medlem af Ældre- og Omsorgsudvalget i Brønderslev Kommune og bestyrelsesmedlem i Plejecentret Støberiet i Brønderslev føler vi os forpligtet til at råbe vagt i gevær. Plejecentrene i Brønderslev Kommune – som i mange andre kommuner – står i dag med en opgave, de ikke er indrettet til. De ældre, der flytter ind, er mere plejekrævende end tidligere. De lever længere med fysiske sygdomme, psykiske lidelser og nogle gange misbrug. Særligt ældre med psykiatriske diagnoser udfordrer systemet, fordi de har brug for ro, struktur og specialiseret støtte, som plejecentrene hverken er normeret eller uddannet til at levere.

Det har også en høj menneskelig pris for medarbejderne. Mange oplever stress, udbrændthed og et sygefravær, der flere steder ligger omkring 14 procent. De står igen og igen alene med opgaver, de ikke er uddannet eller normeret til at løse. Det slider på arbejdsglæden og går ud over kvaliteten i plejen. Og vi ved, at vi i 2030 kommer til at mangle mellem 13.500 og 19.000 social- og sundhedsmedarbejdere. Hvis vi vil fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere, er vi nødt til at tage deres virkelighed alvorligt. 

Derfor er der brug for handling nu. Vi har behov for et tættere samarbejde mellem kommunen og psykiatrien, tydeligere ansvarsplacering, mere faglig støtte og ressourcer, der matcher de borgere, der faktisk bor på plejecentrene. Ældre med psykiske lidelser må ikke ende i ingenmandsland, og medarbejderne må ikke stå alene i et system, der ikke hænger sammen. Vi kan skabe en mere menneskelig og bæredygtig ældrepleje – men det kræver, at vi tør se virkeligheden i øjnene og handle på den.